Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære
Ved ultralydscanning benyttes højfrekvente lydbølger fra ca. 3 MHz – 15 MHz (hørbar lyd har frekvenser på ca. 10 KHz). Lyden sendes ned i kroppen ved hjælp af lydhoveder, som efter påsmørrelse af en vandopløselig gel føres hen over huden (= scanning). Lyden reflekteres til lydhovederne fra vævet i kroppen (ekkoprincip) med mange forskellige frekvensmønstre afhængig af kroppens forskellige vævstyper (fedtvæv, muskelvæv, bindevæv, væske, knogle o.s.v.) I lydhovederne omsættes de forskellige lydfrekvenser til elektriske signaler som digitalt bearbejdes i en computer i selve ultralydscanneren, hvormed det er muligt på en fladskærm at fremvise levende billeder af kroppens indre strukturer.
Ultralydscanning er en effektiv undersøgelsesmetode, hvormed det er muligt relativt hurtigt at se om der er sygdom i kroppens forskellige væv. Ultralydscanning er i særlig grad velegnet som første undersøgelsesmetode.
Diagnostisk ultralydscanning: Her stilles diagnoser om sygdom i vævet, både af godartet og ondartet natur. Diagnostisk ultralydscanning er velegnet til at se sygdom i maveregionens organer f.eks.. i lever, galdeveje, nyrer og urinblære, bugspytkirtel, og milt. På halsen er diagnostisk ultralydscanning især velegnet til at se sygdom i skjoldbruskkirtel/biskjoldbruskkirtel og spytkirtler samt karakterisere forstørrede lymfeknuder og hævelser. Ligeledes er diagnostisk ultralydscanning velegnet til at vise sygdom i muskler og led. Ved undersøgelse af patienter med knuder i brystet og/eller mistanke om brystcancer er diagnostisk (og interventionel) ultralydscanning uundværlig og indgår i dag som en rutineundersøgelse på lige fod med mammografi (røntgenundersøgelse). Med brug af ”farve-Doppler” metoder kan man undersøge halspulsårer og andre blodårer i maveregionen og på arme og ben. De farvelægges og dermed velfremstilles mhp. udmåling af karrenes kaliber samt bestemme blodets hastighedsprofiler (er der forsnævringer, eller udvidelser af karrene?) Med brug af ”ultralydkontrast (SonoVue”) er det i udvalgte tilfælde muligt at karakterisere sygdomme nærmere, som værende af godartet eller ondartet natur. Det drejer sig specielt ved mistanke om sygdom i leveren. Hos patienter som kontrolleres eller har begrundet mistanke om cancersygdom vil brugen af ul-kontrast kunne øge følsomheden af den diagnostiske ultralyd ved undersøgelse af leveren.
Hermed menes ultralydvejledt punktur. Det er muligt ultralydvejledt nøjagtigt at placerer tynde nåle (ca. 1 mm i tykkelse) igennem huden i næsten hvilken som helst struktur i kroppen og på halsen. Hermed er det muligt at udhente enten celler eller væv (biopsi) og dermed karakterisere evt. sygdom nærmere. Med samme metode kan der tømmes væskeansamlinger (cyster især i mamma og i skjoldbruskkirtlen). Til behandling af tumorer/sygdom som ikke kan behandles med kirurgi og eller kemoterapi, er der udviklet metoder som kan destruerer sygdommen ved ”varmegivende” elektroder indført ultralydvejledt igennem huden.
Ved ultralydscanning af maveregionen anbefales faste i to timer op til undersøgelsen.
Med faste menes ingen indtagelse af føde eller drikkelse. Dog er det i orden at drikke postevand.
Ligeledes bør man ikke have vandladning op til to timer inden undersøgelsen. Rygning og brug af tyggegummi bør undgås.
Diagnostisk ultralydscanning er uden ulemper eller bivirkninger
Se priser for at få foretaget en ultralydscanning
Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte privathospitalet.
“Hvor er det rart at komme i kompetente og sikre hænder på Nørmark. Jeg har gået med mange bekymringer vedrørende min uafklarede situation, bekymringer som jeg ikke havde kunnet få svar på i det offentlige system. Deres håndkirurg fik sat styr på ”min situation” til perfektion og skabt klarhed fremadrettet. Tak Nørmark!”
“Blev på alle måder mødt af kompetent, professionelt og løsningsorienteret personale. Ikke bare løsningsorienteret i forhold til den oprindelige opgave, men også i forhold til de udefra kommende forstyrrelser undervejs i forløbet.”
”Er ved alle tre besøg blevet mødt med smil på læben og imødekommenhed. Følte mig i sikre hænder fra start og har fået en rigtig god og hurtig behandling.
Tak til jer. Vil klart anbefale Nørmark Privathospital.”
✩ ✩ ✩ ✩ ✩
Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 131 anmeldelser på Facebook
Baldersbækvej 5, 2635 Ishøj. Hovednummer: 36 49 87 00. Fax: 36 77 75 68.
Skriv til hos med sikker-mail Bankoplysninger: 6686 – 0015702648.
Vi modtager Visa/Dankort på Nørmark Privathospital.
MobilePay: 893173
Nørmark Privathospital indsamler oplysninger om dine besøg ved hjælp af cookies for at måle, hvordan normarkprivathospital.dk bliver brugt, så vi kan udvikle indhold og funktioner. Nørmark Privathospital indsamler også oplysninger om dine præferencer for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig. Læs mere
Navn | Domæne | Formål | udløb | Type |
---|---|---|---|---|
wpl_user_preference | www.normarkprivathospital.dk | WP GDPR Cookie Consent for at optimere hjemmesidens opbygning, så du finder den information du har behov for. | 1 year | HTTP |
Navn | Domæne | Formål | udløb | Type |
---|---|---|---|---|
_ga_T3NK429986 | normarkprivathospital.dk | For at markedsfører privathospitalet igennem Googles platforme | 2 years | --- |
Navn | Domæne | Formål | udløb | Type |
---|---|---|---|---|
_ga | normarkprivathospital.dk | Google Universal Analytics for at optimere hjemmesidens opbygning, så du finder den information du har behov for. | 2 years | HTTP |